Lørdagen står i kræmmermarkedets tegn her på Trekanten. Fra morgenstunden har kræmmerne været i huset for at stille op, og kl. 10 væltede det ind med folk, som ville gøre en god handel. Vi blev ellers - efter en lang rolig periode - mødt at det trælse syn af smadrede ruder! ØV hvorfor er der bare nogle som ikke har noget fornuftigt at tage sig til fredag aften?
Ellers er der det almindelige kaos med at de kasserede bøger får alarmen til at kime når folk går ud med dem, vores fordør gik i kludder, så folk ikke kunne komme ud, så nu må vi sidde for åbne døre (men indtil videre holder vi varmen i travlheden), den ene selvbetjeningsautomat er blokeret af en kræmmerbod, den anden automat driller med jævne mellemrum og skal genstartes... sådan går det slag i slag, men heldigvis er der en kollega som har sit barnebarn med på arbejde, og ham Mathias er bare god til at hjælpe med at aflevere bøger, køre flere forsyninger over til bogsalgsboden, og rende med beskeder mellem vi andre, som er lidt rundt omkring i huset for at få det hele til at gå op.
Næste uge har jeg ferie, så nu kommer jeg endnu mere bagefter med alle de 23-ting... men jeg vender stærkt tilbage!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Fint med en rapport fra Trekanten, der kommer vi andre jo ikke så tit.
Send en kommentar